Forbrændingsprodukter:

Gasser og partikler

De rene forbrændingsgasser fra træet består af kuldioxid (CO₂) og vanddamp (H₂O). Kuldioxid og vanddamp er stabile kemiske forbindelser, som er bundet op med ilt og er således de produkter, som vi ønsker det højeste indhold af i røggasserne. Det er alment accepteret inden for de videnskabelige miljøer, at træfyring ikke bidrager til drivhuseffekten, forudsat at forbrændingen er fuldstændig, og at der er et balanceret forhold mellem hugst og genplantning af skov.

Ved dårlig og ufuldstændig forbrænding vil røggasserne indeholde forurening i form af gasser som kulilte, nitrogenoxider og lette hydrokarbonatforbindelser som f. eks. metan. Der vil også være partikler, som hovedsageligt består af tungere, kondenserede hydro-kulstofforbindelser og som sammen med vanddamp udgør den synlige del af røgen fra skorstenen.

Aske

Aske er de ikke brændbare dele af træet, hovedsageligt mineraler. Aske er et utroligt godt isolerende materiale. Du har måske selv lagt mærke til, at der kan ligge små, glødende kulstykker gemt inde i asken mange timer eller dage, efter at ilden er gået ud.

Når du tømmer din pejs eller ovn for aske, er det vigtigt, at du passer på at tømme asken ned i en beholder med låg, begge af metal. Denne skal du lade stå, til du er helt sikker på, at der ikke er flere gløder i asken. Det er en god idé altid at lade et lag aske ligge i bunden af ildstedet. Asken isolerer og beskytter dermed bunden af ildstedet, og gulvet nedenunder, mod den stærke varme fra forbrændingen.

Dårlig forbrænding:
Ulmebrand eller cigarfyring
Ulmebrand er, når det ryger fra træet, uden at du ser flammer. Hvis du åbner lågen, kan du se røg, som kommer ud af den åbne låge. Det er en god idé at åbne lågen forsigtigt, hvis du vil undgå at få røgen ud i rummet.

Glødning er forbrænding af kullet i træet.
Røgen er de dele af træet, som glødningen fordamper, men som ikke har luft og varme nok til at forbrænde.

Under ulmebranden kan ilden blusse op igen. Da har glødningen været så stærk og lufttilførslen så tilpas god, at gasserne fra træet er blevet antændt. Dette kan ske pludseligt og vil kunne opfattes som en lille eksplosion, en såkaldt forpuffning eller røggaseksplosion.
Ulmebrand er stærkt forurenende og meget uøkonomisk.  Ulmebrand kan give indtryk af god fyringsøkonomi, da træet brænder længe, men i virkeligheden mister man næsten al energien op i skorstenen som røg.
Hvis du ser, at det ulmer, bør du først øge lufttilførslen og eventuelt øge temperaturen i ildstedet ved at lægge lidt mere tørt fintkløvet træ på, således at ilden tager godt ved.

Rundfyring (fyring natten over)
Nordmænd kan godt lide at ”fyre over”, d.v.s. man fylder ovnen op med træ og sætter lufttilførslen på minimum; noget som man sædvanligvis gør natten over. I gamle dage var dette ofte den eneste måde, som man kunne holde husket varmt på om vinteren. Men at fyre over forurener meget, fordi man får ulmebrand. Der slippes meget tjære og sod ud, hvilket gør livet surt for astmatikere og andre, som plages af dårlig luft. Derudover sætter tjæren og soden sig i røgrør og skorsten. Kombinationen af kraftig fyring og ”rundfyring” kan medføre skorstensbrand. Når man fyrer over, kan der dannes brandfarlig glanssod i skorstenen, og springfyring kan gøre dette så varmt, at glanssoden  antændes.

Under en skorstensbrand kan inderrørene i skorstenen revne. Næste gang der fyres over, kan der komme brandfarlig glanssod ind i skorstenens isoleringslag, noget som bevirker, at der ved næste kraftige fyring kan opstå en mere omfattende skorstensbrand, som kan sætte bygningen i fare.

God forbrænding:
Traditionelt ildsted
I et traditionelt ildsted er det mulig at reducere udslippene af uforbrændte røggasser, også ved lav ydelse. Hvis man fyrer ved hjælp af hyppige og små indfyringer af træ og har god lufttilførsel, vil man normalt få en relativt god forbrænding. Dette er en krævende måde at fyre på, som måske ikke passer til vores dages livsstil. Undersøgelser har vist, at traditionelle ildsteder ikke bruges som de bør, og derfor har myndighederne måttet indføre krav om ”Rentbrændende Ildsteder”.
En af fordelene ved et ”Rentbrændende Ildsted” i forhold til et traditionelt er, at man i meget større grad kan fylde ildstedet med træ, lukke luftventilerne og lade ildstedet ”passe sig selv”.

Rentbrændende Ildsted
Et ”Rentbrændende Ildsted” er et ildsted, som opfylder de norske udslipskrav beskrevet i NS 3059. Disse krav er baseret på målinger af partikelmængden i røggasserne i henhold til NS 3058. Målinger af partikler har vist sig at give en god indikation af det samlede udslip fra ildsteder, og andre lande som USA, Canada, Australien og New Zealand praktiserer allerede lignende krav som de norske.
Partikeludslippet måles i fire faste belastningsområder, som ildstedets effektområde deles ind i, og de målte udslip behandles matematisk, således at man får det vejede og det gennemsnitlige udslip, målt i gram partikler pr. kg. tørt træ. I kravene opererer man med to klasser for at skelne mellem ildsteder, som brænder rent ved et træforbrug under 0,8 kg/time (klasse 1) og ildsteder, som brænder rent ved et træforbrug under 1,25 kg/time (klasse 2). Produkter, som er dokumenteret rentbrændende i klasse 1 vil derfor kunne brænde rent ved en lavere ydelse end for klasse 2.
Alle Jøtuls rentbrændende ildsteder er testet og dokumenteret hos Norges Branntekniske Laboratorium og tilfredsstiller kravene med en god margen.

Udslippene for vores ildsteder er sammenlignet i figur 1 med udslippene fra nogle typiske traditionelle ildsteder (Kilde: Karlsvik et al/Emissions from wood stoves and fireplaces). I figuren ser man, at ved et lavt træforbrug (lav ydelse) vil traditionelle ildsteder afgive i størrelsesorden 50 - 80 gram/kg, mens udslippene fra Jøtuls rentbrændende ildsteder ikke overstiger 10 gram/kg.

Udslippene fra Jøtuls ildsteder er angivet i tabel 2. I tabellen ser man blandt andet, at Jøtul F 100 har et vejet og gennemsnitligt udslip, som ligger under en tredjedel af kravene.
Konklusionen er: Ved at vælge et af Jøtuls rentbrændende ildsteder får du et ildsted, som forurener langt mindre end et traditionelt ildsted, samtidig med at du udnytter energien i træet langt bedre, ved fyring med lav ydelse.

Udslipsværdier for nogle af Jøtuls ildsteder i henhold til NS 3058/3059
Rød stolpe viser maksimalt tilladt udslip (10 gram/kilo)