Du har al grund til at have god samvittighed, når du hygger dig ved et ildsted fra Jøtul eller Scan. De har som mål at ligge i verdenseliten, når det drejer sig om miljøvenlig forbrændingsteknologi. Derfor er ren forbrænding en selvfølge.

Miljøvenlighed betaler sig
Rentbrændende ildsteder bruger væsentligt mindre træ end "gamle" ikke-rentbrændende ildsteder til at producere den samme varmemængde. Hvis du fyrer rigtigt, kan dette betyde næsten en halvering af træforbruget. Du får maksimal varme fra træfyringen, uden at det belaster miljøet, samtidig med at du sparer penge på et mindre træforbrug.

Hvad forstår man ved rentbrændende?
Ren forbrænding betyder, at ildstedet har et dobbelt forbrændingssystem, som omdanner op til 90% af gasserne og partiklerne i røgen til varme. Dette giver et minimalt røgudslip, fordi ildstedet udnytter energien til at give varme i stedet for til at udvikle røg.